Squaredancens opståen
Square dance er det tætteste, man kommer, på en fælles amerikansk folkedans. Det er en sammensmeltning af mange forskellige danse, som indvandrerne medbragte fra hele Europa, der her har fået sit eget udtryk.
Nybyggerne mødtes ofte lørdag aften, eller når noget skulle fejres. Så festede man med de sange og danse, der var medbragt hjemmefra. Forholdene var simple og improviserede, man brugte dagligstuen eller laden, hjalp hinanden med at huske dansene, og der var altid en der kunne spille, f.eks. på violin. De mange lokale udviklinger gav utallige variationer af dansen. Disse danseaftener fik betegnelsen Kitchen Junkets, og opfattes - lidt romantisk - som oprindelsen til square dance. Helt så enkelt forholder det sig ikke.
De europæiske rødder:
Engelske country danse
En af squaredansens grundsten er den engelske Morris Dance fra midten af 1400-tallet. Denne udviklede sig til longways, der igen sammen med en række formationsdanse blev til de livlige engelske country danse, der var populære i 1600-tallet.
De franske danse
Ved det franske hof var det stilfulde danse som f.eks. branle, farandole, basse, gavotte og minuetten. Sidst i 1600-tallet bragte de populære engelske country danse mere liv til de franske balsale. Især longways fik betydning, og var tilmed nem at lære. Franskmændene udviklede dansen til Contredanse Francais, der fandt sin levedygtige form i kvadrillen. Under påvirkning af den engelske round for eight, opstod i midten af 1700-tallet cotillon. Cotillon indeholdt med sine figurer og begreber essensen af square dansen, men blev efterhånden forfinet og monoton. Som modreaktion opstod Grand Quadrille, der var mere fri og lystig. Denne dans var populær i Europa frem til midten af 1800-tallet.
Den tidlige amerikanske udvikling:
Indvandrerne medbragte deres mange forskellige danse til USA, og ud fra denne sammensmeltning er square dansen opstået.
Eastern Square Dance
Ved den første indvandring til New England medbragte og tilpassede man tidens populære danse i takt med at de dukkede op i Europa. Det var longways, contra, round for eight, square for eight, menuet, gavotte, samt alle former for kvadrille-danse, der i mange år var en fast del af den amerikanske dansetradition. Fra denne tid stammer også caller-traditionen, der er en amerikansk opfindelse. Det var nødvendigt med stikord for at få dansen afviklet. Disse New England Country Dance blev til Eastern Square Dance - der genfindes i vore dages Traditional Square Dance. Stilen er præget af faste figursammensætninger, og der danses for det meste til levende musik.
Western Square Dance
En anden vigtig udviklingsretning, The Appalachian Mountain Dance, begyndte i den sydlige del af bjergkæden Appalacherne. Dansen blev dog ikke særlig udbredt. Karakteristisk er dens Running Sets, samt et forrygende tempo. Udviklingen fortsatte med 1800-tallets store indvandringsbølge, hvor indvandrerne søgte videre fra New England og drog mod vest og syd. Deres nye dansetraditioner blev blandet med det, der allerede var udbredt. Af påvirkningen mellem The Mountain Dance, kvadrille-dansene og lokale danse opstod en ny blandingsstil - Western Square Dance.
Dansens genopståen:
Omkring starten af 1900-tallet faldt interessen dramatisk. Square dance blev kun danset sporadisk. Et vendepunkt kom i 1920´erne da Henry Ford traf Benjamin Lovett, der arbejdede med de gamle danse. Sammen udviklede de danseprogrammer, opvisninger og radiotransmissioner. Herved steg interessen for square dance igen. I 1930´erne fik Lloyd Shaw fra Colorado en uvurderlig betydning for square dance. Han indsamlede viden om de gamle dansetraditioner, etablerede sin egen square dance skole, og underviste mange nye callere, der lokalt bragte dansen videre. Interessen blomstrede påny.
Tiden efter 2. Verdenskrig gav adgang til lydanlæg og pladespillere. Uddannede callere kom til, ligesom dansen blev organiseret i klubber og blev til en fritidsaktivitet. Aftenens program kunne nu sammensættes mere dynamisk end tidligere. Man forlod mere og mere de faste figursammensætninger, der havde været knyttet til en bestemt dans, og den vilkårlige sightcalling gav nyt liv og stemning til dansen. Heraf opstod Modern Western stilen, baseret på begreber der kunne kombineres på utallige måder.
Moderne udvikling:
Sidst i 1950´erne begyndte en gruppe callere at systematisere en række begreber. For at danserne lettere kunne deltage på tværs af klubber og landegrænser, anbefalede man en række basic begreber i et fælles program. Begreber og danseprogrammer udgør hovedhjørnestenene i Modern Western Square Dance, og disse koordineres nu af organisationen CALLERLAB.
Begreberne kan kombineres på utallige måder og giver dansen stor variation. Danseprogrammerne er opdelt i Basic, Mainstream, Plus, Advanced 1 & 2 samt Challenge 1, 2 & 3A.
Modern Western Square Dance-stilen er i dag udbredt i en lang række lande verden over.
New Style Square Dance blev udviklet i Danmark i 1980´erne som en stilmæssig variation af Modern Western, og benytter ligeledes begreber og danseprogrammer fra CALLERLAB.