Herlev Country Dance Club
  - Stedet, hvor du får god motion og hyggeligt samvær med glade mennesker
     © Herlev Country Dance Club 2015

Herlev New Style Square Dance

 

Den tidlige amerikanske udvikling:

Indvandrerne medbragte deres mange forskellige danse til USA, og ud fra denne sammensmeltning er square dansen opstået.

Eastern Square Dance
Ved den første indvandring til New England medbragte og tilpassede man tidens populære danse i takt med at de dukkede op i Europa. Det var longways, contra, round for eight, square for eight, menuet, gavotte, samt alle former for kvadrille-danse, der i mange år var en fast del af den amerikanske dansetradition. Fra denne tid stammer også caller-traditionen, der er en amerikansk opfindelse. Det var nødvendigt med stikord for at få dansen afviklet. Disse New England Country Dance blev til Eastern Square Dance - der genfindes i vore dages Traditional Square Dance. Stilen er præget af faste figursammensætninger, og der danses for det meste til levende musik.

Western Square Dance
En anden vigtig udviklingsretning, The Appalachian Mountain Dance, begyndte i den sydlige del af bjergkæden Appalacherne. Dansen blev dog ikke særlig udbredt. Karakteristisk er dens Running Sets, samt et forrygende tempo. Udviklingen fortsatte med 1800-tallets store indvandringsbølge, hvor indvandrerne søgte videre fra New England og drog mod vest og syd. Deres nye dansetraditioner blev blandet med det, der allerede var udbredt. Af påvirkningen mellem The Mountain Dance, kvadrille-dansene og lokale danse opstod en ny blandingsstil - Western Square Dance.

Gå til toppen